Spot On Højer´s forholdsregler vedr. Covid-19

På grund af Covid-19 har Spot On Højer været nødt til at udsætte eller aflyse en række arrangementer i foråret og sommeren 2020.

Nu har vi endelig igen mulighed for at lave spændende arrangementer og nye tiltag. Retningslinjerne giver foreløbig plads til højst 70 personer i laden på Kiers Gaard, og 30 personer i Østershuset – fordelt med sikker afstand.

Trygheden og sikkerheden for vores publikum, kunstnere og frivillige har højeste prioritet!

Behold din billet

Vi opfordrer alle publikummer til at beholde billetter til koncerter, festivaler, foredrag mv., der bliver flyttet eller udskudt. Danske spillesteder og festivaler er hårdt ramt som følge af påbuddet om lukning. Beholder du din billet, er du med til at give spillesteder, festivaler, kunstnere og artister et tiltrængt skulderklap i en svær tid og hjælper os alle sammen med at huske, at kulturen spiller videre på den anden side, når vi igen kan mødes! #BeholdDinBillet