Trypical Cumbia er uden tvivl tidens mest populære live latin band i Skandinavien. Bandet der tæller 7 bandmedlemmer fra Colombia, Chile, Costa Rica og Danmark, leverer et uforglemmeligt liveshow på et højt professionelt plan og med et energiudslip, der har gjort bandet uhyre eftertragtet. Seneste single er netop udkommet på diverse streamingtjenester, og flere er på vej. Det anbefales, at sikre sig en billet i forsalg da Trypical Cumbia er kendt for at fylde spillestederne med danse- og festglade mennesker, som har forelsket sig i gruppens helt fantastiske og originale latindrive.

Gruppen er blevet kendt for at spille den meget dansevenlige og populære musikgenre, cumbia, som udspringer fra den caribiske del af Colombia, men som har spredt sig og udviklet sig til en af de absolut mest populære musikstilarter i alle de spansktalende lande i Latinamerika. Der er dog også andre latingenrer på repertoiret, som består af delvist egne numre og af gruppens egne fortolkninger af andre latinamerikanske kunstneres værker.

Lineup:

José Lezaeta (Sax, ch)

Tine Vitkov (cl, ch)

Michael Miño (b, ch)

Cristian Alejandro Jarra (leadv, gui)

Alex Opazo (Perc, ch)

Oscar Polo (Perc, ch)

Yannik Vikingo Hartig (dr/perc)